Derfor er mørk chokolade sundt

ChokoladeAlle der styrketræner ved, at ens kost betyder, hvis ikke alt, så meget i ens bestræbelser på at nå de mål man har udstukket sig, om det så er øget styrke eller øget kropsmasse. Inden for styrketræning er der især fokus på at indtage proteiner, da ens krop har brug for proteiner for at kunne opbygge muskelmasse. For at opnå drømmen om en sund og stærk krop er det dog nødvendigt at se ud over behovet for protein, da kroppen har brug for meget mere end det, for at kunne præstere optimalt og restituere sig selv efter en hård omgang styrketræning. I den forbindelse kan man med fordel henlede opmærksomheden mod de såkaldte super foods, såsom blåbær, nødder og tranebær.

Mørk chokolade betragtes af mange også som en super food, da kakaobønner, som er hovedingrediensen i mørk chokolade, indeholder en stor mængde flavonoider. Flavonoider fungerer som antioxidanter, og er dermed med til at beskytte kroppen mod en lang række sygdomme, samtidig med at de ifølge talrige undersøgelser hjælper til med at holde kroppen ung.

Mørk chokolade og styrketræning

Set fra et styrketræningsmæssigt synspunkt har mørk chokolade et par egenskaber, som er særligt interessante. For det første har adskillige studier påvist, at et jævnligt indtag af mørk chokolade regulerer og stabiliserer ens blodsukker, hvilket i træningsøjemed er en kæmpe fordel. Et stabilt blodsukker vil nemlig resultere i øget koncentrationsevne, øget følelse af glæde, øget energi, øget evne til at fokusere samt bedre søvn. Derudover indeholder mørk chokolade en stor mængde magnesium (121 mg per 100 gram). Overordnet set bidrager magnesium positivt i cirka 300 biokemiske processer i kroppen, herunder dannelsen af de enzymer, som styrer kroppens energiomsætning og evne til at danne proteiner. Et regelmæssigt indtag af mørk chokolade har derfor en lang række positive egenskaber, som man med fordel kan drage fordel af – især hvis man styrketræner.

Hvor meget mørk chokolade skal jeg indtage?

På trods af den mørke chokolades mange positive egenskaber, så skal man stadig indtage den med måde. Mørk chokolade består hovedsageligt af kakaosmør, og er som et resultat heraf meget kalorieholdigt. Mørk chokolade har typisk et energiindhold på 534 kcal. per 100 gram, hvorfor man skal være meget påpasselig med ikke at indtage for meget, især hvis man følger en stram kostplan. Typisk anbefales det at man indtager imellem 20 og 30 gram mørk chokolade om dagen, hvilket for de flestes vedkommende er nok til at høste de mange positive egenskaber, som er forbundet med indtagelsen af mørk chokolade. Det er dog vigtigt at understrege, at den mørk chokolade skal have et tilpas højt kakaoindhold (Typisk 70 procent eller derover) samt være af en god kvalitet.

[Total:0    Gennemsnit:0/5]