Sådan laver du den perfekte squat!
Squat er kendt for, at være kongen af træningsøvelser og ikke uden grund, fordi den er ekstremt effektiv, og rammer stort set alle ens muskelgrupper.
Typisk kan man have mange kg på vægtstangen, når man træner squat, hvilket også betyder, at hvis du ikke laver squat korrekt, så kan den lave mere skade end gavn.
Heldigvis er teknikken bag en squat ikke meget krævende, og med lidt øvelse så kan langt de fleste udføre en korrekt squat.
Guide til en god squat
Vi har lavet en lille guide til, hvordan du laver en god og teknisk korrekt squat.
Men før du begynder at lave dine squats, så er det vigtigt, at du indstiller dit squat rack korrekt, så du hverken skal starte i en halv squat eller stå på tæer for, at få stangen ud af dit squat rack.
Når dit squat rack er justeret korrekt, så er du klar til at udføre squat.
Disse steps skal du følge for en god squat:
- Gå hen til vægtstangen og placer dine hænder på stangen i skulderbredde og læg derefter stangen på den øverste del af ryggen.
- Nu har du vægtstangen på den øverste del af ryggen, og nu skal du blot presse stangen op og træde et par skridt tilbage, så du plads til at udfører dine squats.
- Placer dine fødder lidt bredere end din hoftebredde, og fødderne skal pege lidt udad.
- Tag en dybindånding, spænd i mavemusklerne, og gå vandret ned i den dybde, som din krop tillader uden, at din ryg begynder at bøje. (Ryggen skal være ret under din squat)
- Når du skal op igen, så skal du presse vægtstangen op ad, imens du puster ud.
- Følg trin 4 og 5 til du har lavet alle gentagelser.
Hvor langt skal man ned i squat?
Hvis du aldrig har lavet squats før, så er det en god ide, at øve en masse squats helt uden vægt, så er det nemmere at få den korrekte teknik uden at skade dig selv.
Når du har styr på din teknik, så skal du som minimum ned så dine lår er vandret – hvilket betyder dine lår skal ned i 90 grader.
Førhen var en squat under 90 grader forbundet med øget chance for skader, men det er en misforståelse.
Det forudsætter selvfølgelig din teknik er korrekt, hvis du skal længere ned end 90 grader.
Hvorvidt du skal lave en squat der er er længere ned end 90 grader er et temperament spørgsmål, hvor nogle foretrækker en dyb squat, hvor andre foretrækker at ramme de 90 grader og ikke længere ned.