Indlægssåler til vægtløftningsskoen
Der skal grundige overvejelser til, når man skal finde de rigtige vægtløftningssko. Det er ikke kun størrelsen eller farven på skoen der betyder noget, men også hvor løftet hælen er, og hvor hård selve sålen er. Som vægtløfter er man meget afhængig af det rigtige fodtøj under træningen, men vidste du, at det faktisk også kan spille en rolle, om du bruger indlægssåler? I dette indlæg får du en guide til, hvad indlægssåler kan gøre for dig!
Indlægssåler til platfoden
Når man løfter tungt er det vigtigt, at man har en stærk og robust sko som kan modstå store vægtbelastninger. Derfor stiller vægtløftningssko er større krav til stabiliteten i anklen end normale sko gør, for at holde en god teknik ved løft. Jo større krav der sættes til stabiliteten, desto større krav giver det også til anklens strukturer. En udfordring for stabilitet i anklen er en platfod. En platfod er karakteriseret ved at den normale svangsene som de fleste mennesker har er helt flad.
Selve svangstøtten er vigtig for fodens stabilitet i særdeleshed i forbindelse med sport og fysisk aktivitet. For at modvirke ustabilitet i anklen bruger mange atleter derfor såler i skoene, så de kan bevæge sig uden det store besvær. Det skal dog her siges, at en sål i skoen ikke fjerner en platfod men derimod blot virkningerne af den. Hvis man ønsker at træne sig ud af en platfod kræver det de rette øvelser givet af en uddannet fysioterapeut.
Såler som supplement
Det er dog vigtigt at nævne, at indlægssåler ikke altid er lige hensigtsmæssige, imens du løfter tungt. Når du løfter er det nemlig væsentligt, at dine såler ikke absorberer stød, så man hele tiden har et stabilt udgangspunkt. Det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilket problem du ønsker løst med såler i skoen. Er det for at få bedre teknik?
Din fysioterapeut vil i de fleste tilfælde anbefale, at du bruger indlægssåler som et supplement til andet behandling. Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal have såler i din sko hver gang, du løfter. Andre redskaber så som træning, vægtkorrigering og vejledning er mindst lige så vigtige for, at du kan løfte tungt uden at frygte skader eller smerter.
Hvilke sko, såler eller andet udstyr du skal vælge er afhængigt af, hvordan din fod ser ud, og hvilke bevægemønstre du vil træne. Det anbefales derfor altid, at du tager kontakt til en uddannet fysioterapeut, hvis du vil i gang med at vægtløfte for første gang, eller hvis du overvejer at skaffe dig selv et par nye indlægssåler til skoene.